Ingredienser

Cirka 3 mellemstore kartofler pr. person
Hvidløg
Frisk rosmarin
Smør
Salt og peber

 

Fremgangsmåde:

Skræl kartoflerne og skær dem halvt igennem i tynde skiver. Det kan gøres ved at lægge kartoflen i en grydeske imens der skæres – så stopper skeen kniven, inden den skærer helt igennem.

Skær en passende mængde hvidløg i helt tynde skiver. Hvidløgsskiverne lægges i rillerne i kartoflerne sammen med blade af frisk rosmarin.

Til sidst pensles med smeltet smør og drysses med salt og peber.

Bag kartoflerne i cirka 55 minutter ved 200 grader varm luft. De skal være møre indeni og gyldne udenpå.
Server som tilbehør.